Tilvækst til Tyve Ton 2020

5T Projekt Ribbon

04 May

Årets 5T og 5T+ roemarker

 

 

Deltagerne i 5T / 5T+ projektet har svaret på første spørgeskema omhandlende dette års roemarker, samt lidt afsluttende oplysninger fra sidste års marker.

De deltagende dyrkere skal gennem vækstsæsonen svare på nogle spørgsmål om deres valgte 5T-mark. Derudover skal de igen i år udvælge to områder i deres mark, et A og et B område. Det skal være to områder, hvor de ved, at der er synligt forskel i væksten gennem sæsonen, eller hvor de forventer udbytte forskelle. NBR vil gennem sæsonen foretage nogle prøver, tage billeder og se på de generelle forhold i marken, for på den måde måske at kunne finde en sammenhæng og i sidste ende kunne løfte udbyttet i den ”dårlige” del af marken.

 

Basisoplysninger for roemarkerne 2018
De fleste af deltagerne har besvaret et spørgeskema med basisoplysninger om årets roemark. Ikke alle nåede at besvare spørgeskemaet, grundet forårsarbejdet i marken.

Der er 37 deltagere i projektet igen i år, og i første spørgeskema har 26 svaret. Nedenstående grafer er baseret på dyrkernes besvarelse, og er den procentvise fordeling af svarerne.

Overordnet ser historikken i de valgte 5T marker rigtig godt ud.

 

 

Sædskifte og jordbehandling

Der er ingen af deltagerne der har haft roer i marken de to foregående år, og 40% af deltagerne har ikke haft roer i marken siden 2013 eller tidligere (figur 1). Langt de fleste af markerne er blevet pløjet i efteråret forud for roerne (figur 2). Det bliver spændende at følge de marker, hvor jordbehandlingen har været reduceret, dvs. ingen pløjning.

 

Figur 1: Alle marker har haft et sundt sædskifte med minimum 3 år „roefri“. Det ses ydermere at 40% af arealet har været roefrit i 5 år eller mere.

 

Figur 2: Langt de fleste marker er blevet pløjet. Det bliver spændende at sammenligne markerne på tværs af behandlingerne.

 

Forfrugt, efterafgrøder og raps

Hvede er som bekendt den mest valgte forfrugt forud for roer (figur 3). Mens enkelte af markerne har haft græs eller byg forud for roerne. Det bliver interessant at se om man kan se en tydelig udbytteforskel afhængig af forfrugten.

I spørgsmålet om efterafgrøder, viser det sig at 96,0 % af markerne har haft efterafgrøder i marken (figur 4). Der er 4 % som ikke har haft efterafgrøder, men skyldes formentlig at græs indgår i sædskiftet. Det er heller ikke almindeligt blandt deltagerne at dyrke raps i samme marker som de skal have roer. Kun 15 % af markerne har haft raps i sædskiftet inden for de sidste ti år (figur 5).

 

Figur 3: Den langt hyppigste forfrugt forud for roer er hvede.

 

Figur 4: Langt de fleste har efterafgrøder som en del af deres sædskifte.

 

Figur 5: Raps holdes tilsyneladende for det meste ude af roesædskiftet.

 

Kalkning og halmnedmuldning

I spørgsmålet om der er udført kalkning inden for de sidste 10 år, viser figuren (figur 6) ligeledes at deltagerne kalker jævnligt. Omkring halvdelen af markerne er blevet kalket 3 gange på 10 år.

Deltagerne blev også spurgt om halmen er blevet fjernet fra deres valgt mark de sidste 10 år (figur 7). Her er svarerne lidt mere blandet, og her vil det være interessant at følge, om der er forskelle gennem sæsonen mellem de valgt marker. Lidt over 50 % har fjernet alt halmen fra markerne de sidste 10 år, mens 15% aldrig har fjernet halmen fra markerne.

Figur 6: Der kalkes jævnligt i roemarkerne.

 

Figur 7: Varierende svar omkring hamlnedmuldning.

 

Afsluttende resultater fra 2017-markerne
Hos 5T/5T+ dyrkerne blev der i gennemsnit høstet i de udvalgte marker 13,78 t/ha. Det er udbyttet for hele den valgte mark og ikke for de to udvalgte parceller. Det højeste udbytte var på 16,5 t/ha og det laveste var på 9 t/ha.

Markerne blev leveret på forskellige tidspunkter gennem kampagnen (figur 8). Der ses ikke en klar sammenhæng mellem leveringstidspunktet og udbyttet. Hvis man ser på de 5 marker med de højeste udbytter, er to af markerne blevet leveret midt i kampagnen og tre er leveret sidst i kampagnen. Marken med det laveste udbytte er ligeledes blevet leveret i sidste del af kampagnen, men her kan det være geografisk placering eller våde optagerforhold, der har påvirket udbyttet.

 

Figur 8: Leveringstidspunkter for 5T- markerne i 2017.