Tilvækst til
Tyve Ton 2020

5T Projekt Ribbon

03 May

Hvordan dyrkes 5T markerne?

Gør 5T dyrkerne noget anderledes end dig? Gør de det samme? Kan man dyrke roer på andre måder end vi allerede gør? Læs her om historikken i de sidste 3 års 5T marker og se om det giver anledning til at gøre noget anderledes i din roedyrkning.

 

Det er tre år siden at 5T projektet blev udvidet til et 5T+ projekt, hvor antallet af dyrkere blev ændret fra 4 til 25. I 2019 er det sidste år i projektets nuværende form, og dermed er det tid til at lave lidt status og sammenligninger på tværs af årerne.

Du sidder måske og tænker på hvad har jeg, som roedyrker, fået ud af dette projekt, og hvad har de fundet ud af de sidste tre år? Ja, helt ærligt, så er det ikke helt til at sige, for vi har så meget data, der kan kombineres på forskellige måder, at man faktisk kan blive helt ør i hovedet. Men ja, vi vil vise nogle resultater – men først og fremmest, så skal vi se om det er året i år, hvor vi når 20 tons! Men det kræver nok, at vi får ret så gode vækstbetingelser, som fx, regn om natten, sol om dagen, vindstille på de ønskede dage og ingen uforudsete hændelser. Lige det tør vi godt love ikke kommer til at ske – men vi kan stadig gå efter topudbytter og forsøge at optimere vores dyrkning.

For at nå topudbytterne og for at kunne begynde at justere og optimere, skal de grundlæggende ting være på plads. Derfor har vi de sidste 3 år spurgt deltagerne om lidt historiske informationer om deres valgte 5T mark det pågældende år. Dels for at få baggrundsdataen på plads, dels for at se hvad der bliver gjort og så i sidste ende for at se om der kunne hentes nogle tons der.

Der har i 2017 været 22 besvarelser og i 2018 var der 24 besvarelser. I skrivende stund er der 8 ud af de 24 der har besvaret spørgeskemaet for 2019 – men billedet ligner sig selv, og derfor tør vi godt anvende dataen her. Der er dog enkelte af de angivne besvarelser i 2019, som ser spændende ud og som vi vil forsøge at følge lidt ekstra med i. Der vil senere komme en artikel specifikt og mere detaljeret om 5T markerne i 2019.

Det helt grundlæggende er?

Alle roedyrkere ved, at det gælder om at få klargjort jorden tidligt om foråret og få prioriteret roerne ved såning, så de får den længst mulige vækstsæson. Derfor starter forberedelserne til et godt såbed allerede efteråret inden roerne sås.

 

 

Det har i mange år været praktiseret og anbefales stadig, at der pløjes forud for roer og at der sørges for at lave en jævn og ensartet overflade, hvilket er et godt grundlag til såarbejdet.

Vi ved dog også, at der i praksis gennem de sidste mange år er blevet eksperimenteret og lavet mange forsøg, både hos roedyrkere, NBR og Nordic Sugar med alternativer til pløjning, for at se hvordan det påvirker fremspiring, markforhold og udbytter.

Der er flere og flere der de sidste par år har forsøgt sig med pløjefri dyrkning eller delvis pløjefrit i roesædskiftet, det er ikke noget vi anbefaler. Da forsøgene viser at pløjning er bedst for udbytterne i roer.

Men vi ville jo gerne se hvad vores 5T dyrkere har gjort og gør i praksis. Derfor har vi spurgt dem om efterårets jordbehandling forud for roerne, og vi har også sammenlignet det med deres udbytter.

Vi har dog i de sidste tre år ikke kunne se en klar sammenhæng mellem udbytte og jordbehandlingen. Det kan skyldes, at vi har været igennem nogle år med specielle og forskellige vejr-betingelser.

Langt de fleste af dyrkerne pløjer forud for roer. Der er enkelte der praktiserer pløjefrie dyrkning forud for roerne. Men dem der gør det bearbejder jorden i mere end 10 cm’s dybde, og får dermed alligevel løsnet jorden lidt i dybden til roerne. Vi mener, at det kan være en af årsagerne til at der i udbyttesammenligningerne ikke er en direkte forskel. Derudover er det også et meget lille grundlag at vurdere evt. udbytteforskelle på.

 

Det bedste roesædskifte?

I roedyrkning det vigtigt at have et sundt roesædskifte og dermed ikke have roer for tit. I dyrkningsvejledningen samt i værktøjskassen for ”IPM i roer” er det skrevet meget kort og præcist:

De sidste 3 års resultater viser, at halvdelen af 5T dyrkere har et sædskifte med to roefri år. Overraskende viser det sig, at en stor andel af deltagerne har et sædskifte, hvor der går 5 eller flere år mellem at der er roer i markerne.

Dette var en overraskelse for os, at man havde så lang tid mellem roerne og ja, helt ærligt, kunne der være et potentiale for at øge roearealet lige her? Eller hvad er den virkelige årsag til at deltagerne har +5 år mellem roerne?

I 2017 spurgte vi deltagerne om hvilke afgrøder de havde haft i marken de sidste 5 år, og alle der dengang svarede, at det var 5 eller flere år siden der havde været roer, har haft græs eller andet, herunder raps i den pågældende mark. I 2018 er billedet det samme, halvdelen af dem der har svaret, at de har haft raps i marken indenfor de sidste 10 år, er også dem som har haft minimum 5 roefri år i marken.

Men det er her det bliver lidt svært at drage direkte sammenligninger, fordi spørgsmålene har ændret sig gennem årerne. Det er jo et ret bredt spørgsmål – At have haft raps i marken indenfor de sidste 10 år. Svarerne for de sidste tre år viser, at raps ikke i det store hele indgår i deltagernes sædskifte. Enkelte dyrkere har raps, men de indgår kun i roemarkerne 1-2 gange i en 10 årig periode.  

Da det ikke er alle dyrkere der har svaret i 2019 endnu, vil figuren for 2019 nok ændre sig, så den bliver magen til de to foregående år.

Vi har ligeledes spurgt deltagerne om forfrugten forud for roer og langt den mest anvendte forfrugt er hvede. I 2018 havde næsten alle dyrkerne hvede før roer, 5 % havde haft græs. I 2019 er billedet indtil videre lidt anderledes, da der er nogle af de valgte marker som har haft byg, majs, og græs som forfrugt.

Afsluttende kommentar på raps og majs i roesædskiftet må være, at man bør forsøge, at undgå for tætte sædskifter med andre afgrøder, som er vært for nematoder og sygdomme, som kan være vært eller opformerer roens skadegørere. Raps og spinat kan være vært for roecystenematoder. Majs kan være vært for rodfiltsvamp.

Så må vi også hellere lige nævne de afgrøder, som kan være en stor fordel at inddrage i roesædskiftet. Det er de afgrøder, som forbedrer jordstrukturen. Her kan f.eks. nævnes kløver/græs, som øger antallet af regnorme, som dermed forbedrer infiltrationen.

Hvad er den bedste jord?

Vi har også spurgt 5T dyrkerne om, hvordan de ”plejer og vedligeholder” deres jord. Dette var igen for at få en ide om, hvad der gøres i praksis og følges dyrkningsrådene her eller er tiden løbet fra dem?

Vi har specielt kigget på tre forhold, som vi mener er de væsentligste i forbindelse med roedyrkningen; efterafgrøder, halmnedmuldning og kalkning. Et andet væsentligt punkt vi kunne havde spurgt om var reaktionstal og mikro-/makro-nærringsstoffer, men dette er et emne, vi vil berøre senere på vækstsæsonen, da vi, som noget nyt i år, tilbyder 5T dyrkerne at få lavet bladanalyser på et tidligt tidspunkt, og på den måde se om deres roer mangler noget essentielt.

Efterafgrøder:

Anbefalingen er, at efterafgrøder skal indgå i sædskiftet i så stort omfang som muligt, og at de bliver passet som enhver anden afgrøde, uanset om det er frivillige eller lovpligtige efterafgrøder. Efterafgrøderne er med til at forbedre jordstrukturen, opsamle kvælstof og øge jordens evne til at opsamle vand. I roesædskiftet skal du specielt være opmærksom på at anvende nematodresistente korsblomstrede efterafgrøder, da de er bedst til at sanereantallet af evt. nematoder i jorden.

Heldigvis har langt de fleste svaret, at de har haft efterafgrøder i deres mark indenfor de sidste 10 år. Ja, igen er det et ret bredt spørgsmål og i 2019 er spørgsmålet blevet lidt mere uddybet, da vi her spørger om de altid har efterafgrøder forud for roer.

Figuren viser, at der er enkelte deltagere, som ikke har haft efterafgrøder i deres valgte marker indenfor den 10 årige periode – Det viser sig, at det er de dyrkere som har græs med i sædskiftet, hvilket nok er forklaringen på de ”manglende” efterafgrøder.

 

Kalk:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                       

Sukkerroer er meget følsomme overfor lave reaktionstal og giver kun optimalt udbytte i jorder med højt reaktionstal. Det er derfor vigtigt, at der kalkes og at jorden holdes vedlige med kalk, så reaktionstallet ikke bliver for højt. Generelt set har vi i Danmark en tradition for at kalke godt og holde kalkningen ved lige til modsætning fra de svenske roedyrkere, som ikke kalker nær så meget og derfor døjer med problemer som rodbrand i roemarkerne. Rodbrand er påvirket af kulde og langsom fremspiring, da den så vil have god tid til at angribe roerne. Kalkning påvirker rodbrand hvor meget rodbrand angriber og skader roerne.

Generelt set ud fra deltagernes svar bliver der kalket tit og ofte. Vurderingen er, at det interval deltagerne kalker med sikrer, at roerne dyrkes i jorde med lavt reaktionstal, samt at deres kalkningsstrategi ser fornuftig ud. Vi ved selvfølgelig ikke, hvilken mængde der kalkes med – for det har vi ikke spurgt om. Der er gennem årerne taget jordprøver i nogle af de marker, hvor NBR eller dyrkeren har haft mistanke om, at jordbundstallene ikke var optimale.

Figuren viser, at der er en enkelt dyrker, som ikke i de valgte 5T marker for 2017 og 2018 har haft kalket. Vi har ikke snakket med dyrkeren endnu, men måske Novogro eller et andet produkt der er blevet anvendt.

Halmnedmuldning:

Jordens indhold af organisk materiale er vigtigt, da det bl.a. har betydning for jordens evne til at afdræne sig selv. Det er derfor godt at holde den organiske pulje vedlige og dette kan blandt andet gøres med efterafgrøder og halmnedmuldning.

Selvom det er anbefalingen at nedmulde halmen for at forberede jordstrukturen, så ved vi godt, at det ikke er praksis alle steder. Vi var derfor interesserede i at se hvordan 5T dyrkerne gør det på deres bedrifter.

I de to første år har vi spurgt dyrkerne om de altid fjerner halmen, aldrig gør det eller gør det nogle gange. I 2019 har vi så uddybet ”nogle gange”-spørgsmålet lidt, for at finde ud af, om der er forskel på, om det kun er byg eller hvedehalmen der fjernes. Vi ændrede spørgsmålet for at få et billede af hvad der sker i praksis og på den måde måske få nye ideer tilforsøg. I Figuren herunder er en dyrker, som har svaret at alt byghalm fjernes kommet i ”nogle gange” søjlen, for at få et sammenligneligt resultat med 2017 og 2018.

Figuren viser at en lille del af dyrkere som aldrig fjerner halmen fra deres marker, det er de samme dyrkere hvert år, derfor må vi fastslå at det er en del af deres dyrkningspraksis og det passer ind på deres bedrift. Langt de fleste fjerner alt halm eller fjerne halmen nogle gange.

En af årsagerne til at 2019 kan være at ikke alle deltagere har svaret endnu, hvilket påvirker procentfordelingen. Det kan også være at ændringen i spørgsmålene opbygning har gjort at man får læst og forstået et spørgsmål anderledes og dermed ændres svarerne lidt.

Vi har forsøgt at se på om der er en sammenhæng mellem udbytter og halmnedmuldning, men da der er mange andre faktorer der spiller ind, kan vi ikke konkludere noget endeligt på om det givere mere at nedmulde alt halm fremfor kun at nedmulde noget halm. Men vi vil stadig mene, at nedmuldning af halm har en positiv indvirke på jordstrukturen og anbefaler, derfor at man passer på sin jord.

Hvad nåede vi så frem til?

Ja, igen vi kan faktisk ikke rigtigt konkluderer noget – Andet end at 5T deltagerne gør det godt og lige efter bogen. Så grundlaget er i orden, og vi må derfor se på andre parametre for at finde ud at justerer deres udbytter, så de kan nå målsætningen om 20 tons i 2020. Det var også budskabet til dem, da vi mødtes på opsamlingsmødet i det tidlige forår.

Men vi håber dette har givet dig et indblik i hvordan andre gør, måske givet dig inspiration til at gøre noget anderledes eller bekræfte dig i at du gør det godt.