Warning: ftp_fget() expects parameter 1 to be resource, null given in /www/wp/projekt5t.nu/wp-admin/includes/class-wp-filesystem-ftpext.php on line 143
Næringsstoffer – roernes madpakke | Projekt 5T

Tilvækst til
Tyve Ton 2020

5T Projekt Ribbon

13 May

Næringsstoffer – roernes madpakke

Får roerne nok næringsstoffer? Er næringsstofferne tilgængelige for roerne?

 

En måde at optimere sit udbytte på er ved at sikre, at planterne har den rette mængde af næringsstoffer tilgængeligt hele tiden. Dette var et af budskaberne fra dette års vintermøde i Sakskøbing, hvor gæsteforelæser Søren Husted fra KU fortalte om roernes behov for næringsstoffer og hvilke næringsstoffer, der er de mest essentielle for dannelse af blade, rod og sukker.

I meget korte træk sker sukkerdannelsen i roer ved at planterne har nok af fosfor (P), kalium (K) og Magnesium (Mg). P-mangel får roerne til at lagre stivelse i bladene og sukkerdannelsen mindskes. K og Mg styrer transporten af sukker fra top til rod, så sukkerindholdet i roden mindskes ved mangel af disse nærringsstoffer.

Bladanalyser i 5T

Det er derfor helt essentielt at roerne lige i vækstsæsonen har nok tilgængelige nærringsstoffer. Dette er til dels blevet undersøgt i 5T projektet de sidste par år, både i Danmark men også i de andre lande i Nordzucker i form af bladprøver i foreløbigt juli måned.

I 2017 og 2018 er der blevet taget bladanalyser på 5T gårdene i syv Nordzucker-lande. Antallet af gårde mellem landene varierer, og er mest retvisende for Danmark, hvor der har været omkring 30 dyrkere med.

I graferne herunder ses gennemsnittet af analyserne fra hvert land for 2017 og 2018. Den grønne markering på tværs i diagrammet viser området mellem grænseværdierne for hvert næringsstof. Det vil sige, at den målte værdi anbefales at være indenfor det grønne område.

Koncentrationen af bor i bladanalyser fra 2017 og 2018 på 5t gårdene i 7 forskellige lande. Den grønne markering er det anbefalede niveau for næringsstoffet. I Danmark er analyseresultaterne for bor indenfor anbefalingen.

 

I Danmark er de fleste værdier indenfor anbefalingerne. I grafen herover ses bor, som for både 2017 og 2018 er placeret fint indenfor værdierne.

Det ser ligeledes ud til at roerne i de undersøgte marker i Danmark har tilstrækkeligt mængde fosfor tilgængeligt. I de andre lande er der lidt større variation mellem årerne. Men generelt ser det ud til, at fosforoptaget i 2018 var lidt lavere end i 2017. En forklaring på dette kan være en form for fortyndingseffekt, i det der måles på koncentrationen af næringsstofferne. I et vådt år, er bladmassen generelt større end i tørre år, og derfor kan en lav tilgængelighed af næringsstoffer kompenseres med en lavere bladmasse.

Koncentrationen af fosfor i bladanalyser fra 2017 og 2018 på 5t gårdene i 7 forskellige lande. Den grønne markering er det anbefalede niveau for næringsstoffet. Fosfor er for Danmark indenfor de anbefalede værdier.

 

Fosfor bevæger sig langsomt i jorden, og derfor er det vigtigt, at fosfor placeres tæt på roden, for at sikre at planterne har det indenfor rækkevide, og let kan optage fosforen på det rette tidspunkt. Søren Husted fortalte at fosfor (P) er 320 år om at bevæge sig 10 cm i jorden.

 

Roerne har god adgang til kvælstof og har i både 2017 og 2018 optaget fine mængder nitrogen jævnfør analyse resultaterne. Resultaterne viser, at optaget er placeret indenfor de anbefalede værdier.

Koncentrationen af nitrogen i bladanalyser fra 2017 og 2018 på 5t gårdene i 7 forskellige lande. Den grønne markering er det anbefalede niveau for næringsstoffet. Kvælstoftildelingen ser fin ud for Danmark og er placeret indenfor de anbefalede værdier.

 

Bladanalyserne for calcium og magnesium for Danmark er lave både i 2017 og 2018. Hvilket undre os, da vores spørgeskemaer til 5T dyrkerne de sidste par år har vist, at de kalker regelmæssigt, og dermed ikke burde have lave koncentrationer af calcium og magnesium, som begge findes i jordbundskalk. Magnesium er vi specielt opmærksom på, da den også er vigtig i sukkerproduktionen. De varierende resultater mellem årerne kan igen skyldes fortyndingseffekten, som nævnt tidligere. Vi er specielt opmærksom på om de nye analyser i 2019 også vil vise lave værdier. Hvis de er lave er det noget der skal undersøges nærmere, da det kan være dyrt og svært at få genoprettet næringsstof balancen i jorden.

Calcium koncentrationen i bladanalyser fra 2017 og 2018 på 5t gårdene i 7 forskellige lande. Den grønne markering er det anbefalede niveau for calcium. Værdierne for calcium for de to er til den lave side og er tæt på at være under de anbefalede mængder.

Koncentrationen af magnesium i bladanalyser fra 2017 og 2018 på 5t gårdene i 7 forskellige lande. Den grønne markering er det anbefalede niveau for magnesium. Magnesium-værdierne er under det anbefalede niveau og noget af de laveste blandt de syn lande.

 

Mangan er i mange af landene meget varierende for de to år, dette kan igen skyldes ovennævnte fortyndingseffekt. I begge år er koncentrationerne dog tæt på anbefalingerne 2017 var meget vådt og 2018 var meget tørt. Mangan er svært optageligt i tørre år og derfor ville man forvente højst koncentration i 2017.

Mangan koncentrationen i bladanalyser fra 2017 og 2018 på 5t gårdene i 7 forskellige lande. Den grønne markering er det anbefalede niveau for calcium. Resultaterne varierer meget mellem de syv lande.

 

Polens værdier er meget høje for mangan. Det kan ikke være sundt for roerne at optage så meget mangan og skyldes nok snarere, at prøverne kan være taget efter mangangødskning.

Hvad betyder årsvariationen?

Der var stor nedbørsmæssige forskelle mellem 2017 og 2018, hvilket kunne lede til spørgsmålet om data mellem så to forskellige år kan sammenlignes? For nedbøren kan have påvirket mængden af nærringsstoffer tilgængelige for roerne. Da bladmassen som nævnt ovenfor var meget forskellig i de to år og analyseresultatet angives som en koncentration bliver optaget mængde (bladmasse x koncentration) lavere i 2017 end i 2018 på trods af at koncentrationen er omtrent den samme og for de fleste markers vedkommende indenfor de anbefalede værdier.

Vi ser overordnet ingen forskel mellem de to år. Det kan ses på nedenstående grafer med bor og magnesium, hvor begge år er lagt i samme diagram.

De røde cirkler viser data fra 2018 og de blå prikker er 2017-data. På x- og y-akserne vises A og B-områderne i 5T markerne. Altså det gode (A) og det dårlige (B) område op mod hinanden. Punkterne følger tilnærmelsesvis en ret linje, hvilket betyder at variationen indenfor en mark er mindre end variationen mellem markerne. Hvis variationen indenfor markerne havde været forskellig, ville data-punkterne være mere som et skud spredehagl. Hvis der ikke var variation mellem markerne ville punkterne være placeret i en samlet klump i stedet for en linje.

Her ses værdierne for fire forskellige næringsstoffer fra prøve taget i både A og B-områderne for alle danske 5T dyrkere. De to områder er sat op mod hinanden for 2017(blå prik) og 2018 (rød cirkel) for at se om der er variation mellem områderne og årerne.

Bladanalyser i 2019

Bladanalyser er generelt svære at anvende, da roerne danner nye blade gennem hele vækstsæsonen. Derfor kan bladanalyser mere bruge til at se tendenser i roemarkerne, hvilket kan lede ændringer i tildelingen af næringsstoffer for den enkelte mark. Men en enkelt prøve for et enkelt år er svær at give en hel klar anbefaling ud fra.

I 2019 vil vi inden for kort tid indsamle blade fra 5T dyrkernes marker, få dem analyseret og se om vi kan nå at tildele eventuelt manglende næringsstoffer til markerne.

Bladanalyserne indsamles på 6-8 bladstadiet, hvilket er noget af det tidligste NBR har forsøgt at indsamle bladprøver på. Vi får resultaterne af analyserne indenfor ganske kort tid, så vi måske kan nå at rette op på eventuelt lave værdier og se en effekt af tildelingen i en senere analyse.

Vi vil følge bladanalyserne hos 5T dyrkerne og se, om det giver et merudbytte at eftergødske med nogle af de evt. begrænsende nærringsstoffer i deres marker.

Den næste artikel vil være et nærmere kig på 5T-dyrkeres bladanalyser og en sammenligning til deres udbytter.